Fra venstre Pia D. Højgaard, Aalborg Vestre, Karina Kellmer, præsident Aalborg og Kim Nørgaard, Aalborg StigsborgAalborg Stigsborg og Aalborg Vestre er nu blevet til een klub - Aalborg Rotary Klub.
Vi glæder os så meget til, at præsentere Rotary og klubben for gæster, der er nysgerrige på specifikt vores klub og alle de nye tiltag, der sætter erhverv i centrum.
Det sidste år har været præget af planlægning og etablering af den nye klub, der nu endelig bliver til noget. Vi har grinet, diskuteret og arbejdet med bevidst med at skabe en ny klub med nye elementer, der er attraktiv for både nye og nuværende medlemmer.

Kædeoverrækkelse
Enhver Rotary klub har sine egne kendetegn, præget af klubbens medlemmer. Men også med mange traditioner. Een af de store traditioner er kædeoverrækkelsen. Enhver klubpræsident sidder 1 år, og hver d. 01.07. "ruller" Rotary-året, hvor både præsident og bestyrelse ændres. Det gør at alle medlemmer har mulighed for at blive en del af klubbens ledelsen. Kædeoverrækkelsen er højtidelig. Den sætter punktum for det forgange år, og sætter retning for det nye år. Det er motiverende både at værdsætte alle initiativer i det år, der er gået, og samtidig blive inspireret at nye tiltag fra den kommende præsident.
Et Rotary distrikt
Alle Rotary klubber er en del af et distrikt. I Aalborg er vi en del af distrikt 1440 og Rotary Danmark. Distrikt 1440 omfatter 53 klubber, og den øverste leder af distriktet kaldes guvernør. Også guvernøren skiftes hvert år. Der er mange poster i distriktet ud over guvernøren, og dermed også mulighed for at deltage i aktiviteter på tværs af 53 klubber. Det styrker både dine lederevner i en frivillig organisation og dit netværk.
PHF anerkendelse
Poul Harris stiftede i 1905 Rotary for at skabe et bedre forretningsfundament, og samtidig for at støtte samfundet i bevidstheden at et stærkt samfund også skaber en god forretningsverden. I dag har Rotary 1,4 millioner medlemmer i mere end 46.000 klubber i 200+ lande.
Paul Harris' vision var enkel: at samle mennesker fra forskellige erhverv om venskab, gensidig hjælp og samfundstjeneste – opsummeret i mottoet "Service Above Self".
Rotary anerkender sine medlemmer for en ekstraordinær indsats med en såkaldt PHF - Poul Harris Fellow - en nål Rotarianere bærer med stolthed.
Paul Harris' vision var enkel: at samle mennesker fra forskellige erhverv om venskab, gensidig hjælp og samfundstjeneste – opsummeret i mottoet "Service Above Self".
Rotary anerkender sine medlemmer for en ekstraordinær indsats med en såkaldt PHF - Poul Harris Fellow - en nål Rotarianere bærer med stolthed.
Anerkendelse fra den nye klub
Vi har villet skabe en ny og tidssvarende klub. Det er gjort med omtanke og med hensynstagen til det eksisterende, men også med mange ideer om nye tiltag, og med erhverv i centrum. Klubben skal være motiverende, og den er baseret på Rotarys værdier "Service above self" og "People of Action".

Lone Broberg, Aalborg Rotary Klub og Henriette von Platen-Hallermund, Aalborg Rotary Klub
Både nuværende præsidenter og den kommende præsident har valgt at anerkende Lone Broberg og Henriette von Platen-Hallermund med hver en PHF nål for indsatsen omkring skabelsen af den nye klub. Det er en stor ære, som begge takkede medlemmerne for modtagelsen af.
Det nye år
Præsident Karina Kellmer holdt et inspirerende indlæg om det den nye klub, og det vi vil i det nye år. Der er sat mål, og klubben har valgt at arbejde ud fra at ville skabe et image som en tidssvarende klub med et godt erhvervsnetværk, der er åbne for nye medlemmer, gør en indsats i samfundet og har spændende erhvervsrettede møder som baggrund for et stærkt netværk.
Vi glæder os til at slå dørene op efter sommerferien og håber at sige velkommen til mange nye medlemmer.